Hvorfor en modernisering og en ny bygning?

Hvorfor har vi brug for et nyt hus i stedet for Idrætshuset?

  • Tisvildehuset vil gerne være byens hjerte og puls sammen med skolen og gerne på sigt børnehaven.

  • Huset skal udover rammer for idræt bedre kunne favne kulturen, som er en vigtig del af byens DNA, men ikke har et optimalt sted at være i dag.

  • Sikre et bæredygtigt hus for byens fremtidige borgere

  • Skabe et tidssvarende aktivitetstilbud til alle aldre

  • Have et åbent tilbud til byens børn og unge

  • Være med til at bekæmpe ensomhed, da Landsbytorvet kan blive byens nye mødested

  • Tisvildehuset skal være et hus fuld af liv, som kan bruges af alle aldre og gerne på tværs af generationer

  • Nyt moderne køkken giver bedre muligheder for bl.a. fællesspisning og en lang række af kulturelle arrangementer med forplejning og/eller bar.

  • Skabe bedre rammer om de traditionsrige aktiviteter som loppemarked, Påskemarch og bankospil samt de nye aktiviteter som vil udvikle sig i vores initiativrige by.

  • Vi ved at huset kan være med til at skabe nye spændende fællesskaber