En anden af vores vigtige samarbejdspartnere er Sankt Helene skole, Tisvilde afdeling.

Arbejdsgruppen tog fat i skolen første gang i 2019, hvor vi fik lov at deltage på deres Demokratidag og børnene fik lov at drømme om, hvad de kunne hygge sig med i Tisvildehuset.

I 2022 tog vi for alvor fat og fik skolen til at komme med deres specifikke ønsker til det nye hus.

Ved at opfylde nogle af de behov, som pt. ikke er dækket i skolens lokaler og uderum kan vi sikre den bedst mulige sammenhæng mellem de to vigtige institutioner i barnets liv.

Herunder den fine ønskeliste vi modtog og har arbejdet ud fra, da vi gik videre og tænkte over hele processen med at gøre de to steder til byens hjerte og puls. Stedet hvor vi kan se os selv opholde os fra vugge til grav.

1. Forbundne steder

Ligesom jer finder vi det oplagt at skolen og Tisvildehuset bliver forbundne steder - med en åben gennemgang/overgang, der gør det nemt, naturligt og oplagt at gå (eller hoppe) fra det ene sted til det andet. 

 

2. Samlingspunkt

Vi arbejder for en forståelse at skole er noget vi laver sammen. Som bysamfund og borgere i denne by - uanset om man har børn på skolen eller ej. Vi håber på at skolen og området omkring kan blive byens hjerte - et samlingspunkt for byen (igen?) og at opførelsen af et samlingssted som Tisvildehuset lige ved siden af skolen, kan være med til at understøtte dette - og omvendt. 

 

3. Bevægelse i undervisningen

Skolen er optaget af at få mere bevægelse ind i undervisningen - måske kunne Tisvildehuset og udendørsarealerne omkring være med til at understøtte og inspirere til dette.

 

4. Udekøkken

Et udekøkken med flere ildsteder/komfurer, som skolen kunne bruge i skoletiden og andre brugere i fritiden. 

 

5.  Scene

Måske både indendørs og udendørs (amfiteater måske) med mulighed for lys og lyd. 

 

Til slut bare lige citatet, som vi var omkring til sidst i mødet, som måske kan inspirere med sin nænsomhed og eftertænksomhed (eller helt konkret nogle trædesten.

 

“Træd varsomt - thi her bliver mennesker til”  (Christen Kold, dansk lærer og skole-pioner, 1806-70)